50.000 tilskuere til EM i cykling

Da der søndag blev kørt landevejs EM i italienske Trentino var der 50.000 tilskuere på vejene for at følge løbet. Det estimerer arrangørerne, der også beskriver stemningen som elektrisk.

“EM har overgået vores vildeste forventinger”, lyder det blandt andet fra Maurizio Evangelista, der er direktør for arrangørorganisationen.

EM har kunnet følges på live TV i hele 72 lande. Der er registreret 20.000 ekstra hotelovernatninger i området i forbindelse med EM.

Det var i øvrigt italienske Sonny Colbrelli, der vandt herre elite løbet søndag.