Dansk fodboldTopnyheder

Millionunderskud i Brøndby IF for første halvår 2020

Foldboldklubben Brøndby IF har for første halvår 2020 præsenteret et resultat før skat på -11,9 mio. kr. Dette. mod -41,7 mio. kr. i samme periode sidste år. Regnskabet er naturligvis påvirket af COVID-19 pandamien.

Med et langsigtet strategisk fokus i den sportslige sektor har Brøndby IF i første halvår af 2020 reduceret lønomkostningerne væsentligt i forhold til sidste år. Fodboldklubben har desuden et markant forbedret resultat af transferaktiviteter inkl. afskrivninger på kontraktrettigheder sammenlignet med samme periode i 2019.

Det er desuden lykkedes at tilpasse selskabets omkostningsniveau for at imødegå de mulige effekter af COVID-19. Som følge af suspenderingen af 3F Superligaen igangsatte Brøndby IF en række initiativer i første halvår, der gav fans mulighed for at støtte op om klubben og dens partnere. Fornyelse af sæsonkort blev fremrykket, billet-vouchers til fanafdelingen og billetter til Legende-kampen blev sat til salg, og ”Køb gult” kampagne til fordel for partnere hos Brøndby IF blev igangsat. Mest væsentligt var lanceringen af ”Aldrig Alene” fantrøjen som blev skabt i samarbejde med hummel og Bertore.DZN hvor der blev modtaget bestillinger på 34.369 stk.

 Brøndby IF’s nettoomsætning udgør i 1. halvår 2020 39,8 mio. kr. mod 76,6 mio. kr. i 1. halvår 2019. Nedgangen kan primært henføres til COVID-19 og følgeeffekterne af pandemien.

“Selv under de meget svære vilkår regeringens påbud og restriktioner, der har gjort sig gældende for vores branche i de sidste mange måneder, er jeg tilfreds med, at vi har holdt fast i den sportslige og kommercielle retning, vi satte før Coronaen ramte, og at vi har ikke ladet os rokke. En stor tak skal lyde til alle medarbejdere, sponsorer og fans for en stor og loyal støtte i en svær tid”, udtaler bestyrelsesformand Jan Bech Andersen.