Van der Poel nu for alvor VM-favorit

Med endnu en etapesejr fredag i Tour of Britain er hollandske Mathieu van der Poel for alvor at regne blandt de største favoritter til VM i Yorkshire om to uger.

Van der Poel vandt fredag det britiske løbs syvende etape efter en fantastisk finale. Italienske Matteo Trentin blev nr. to på dagens etape og er også på andenpladsen samlet, tolv sekunder efter hollænderen. Løbet slutter lørdag.