Copa America indledt med brasiliansk sejr

De sydamerikanske fodboldmesterskaber, Copa America, blev natten til lørdag dansk tid indledt med at Brasilien slog Bolivia 3-0.

67.000 tilskuere så i São Paulo en målløs første halvleg. Fem minutter inde i anden halvleg scorede Coutinho endelige, og dette på straffe. Tre minutter senere headede han Brasilien foran 2-0 og med fem minutter igen af ordinær spilletid gjorde indskiftede Everton det til 3-0. Brasilien var uden skadede superstjerne Neymar, der ikke kommer med i turneringen.

Copa América er den ældste eksisterende fodboldturnering for landshold. Der blev spillet første gang i 1916. I år spilles der frem til 7. juli. Der spilles i tre gruppe. I gruppe A er Brasilien, Peru, Venezuela og Bolivia. I gruppe B Argentina, Colombia, Paraguay og Qatar og i gruppe C Uruguay, Chile, Japan og Ecuador.

Chile har vundet de to seneste udgaver af det sydamerikanske mesterskab for landshold. Mest vindende i Copa America er Uruguay med 15 titler. Argentina har 14 titler og Brasilen 8. Året udgave er nr. 46 i rækken. Der er tolv deltagende lande heriblandt de inviteret Japan og Qatar.