CyklingTopnyheder

Lotto Soudal har suspenderet manager

Det belgiske Lotto Soudal har suspenderet performance manager Kevin De Weert fra Vuelta a Espana. Teamet skriver i en pressemeddelelse, at dette er gjort efter en hændelse kort før starten på det spanske etapeløb.

Teamet skriver videre, at de ikke vil komme med yderligere kommentarer før, der har været en samtale mellem De Weert og den øverste manager på teamet John Lelangue.

36-årige De Weert blev sidste år ansat som performance manager. Tidligere var han ansat i det belgiske forbund. Han egen professionelle karriere varede fra 2003 til 2015.