Tottenham åbnede nyt stadion med sejr over Crystal Palace

Efter en række udsættelser og overskridelser af budgettet for byggeriet kunne fodboldklubben Tottenham onsdag endelig åbne deres nye Tottenham Hotspurs Stadium. Åbningen blev markeret med en 2-0 sejr over Crystal Palace. Sydkoreanske Son Heung-Min blev historisk som den første målscore på den traditionsrige klubs nye hjemmebane. Danske Christian Eriksen scorede til 2-0.

Der er plads til 62.062 tilskuere på det nye imponerende stadion, hvilket gør det til det største stadion i Premier League. 59.215 var på plads onsdag. Der er tale om et komplet kontaktløst stadion og så indeholder stadionet de største storskærme i Vesteuropa.

Prisen for byggeriet er endt på 1.3 milliader engelske pund.