Engelsk fodboldTopnyheder

Engelsk målrekord af Harry Kane

Tottenhams Harry Kane scorede torsdag sit landskampsmål nr. 54 for England. Dermed er han den mest scorende på det engelske landshold nogensinde. Før delte han rekorden med Wayne Rooney, der nåede 53 mål i 120 landskampe for England. Kane har indtil nu spillet 81 landskampe.

England vandt i øvrigt 2-1 over Italien torsdag. 29-årige Kane scorede ril 1-0 på straffespark.

Fire andre har scoret mere end 40 mål for England. De fire er Bobby Charlton (49), Gary Lineker (48), Jimmy Greaves (44) og Michael Owen (40).