Nyt dopingprodukt opdaget ved Operation Aderlass

Operation Aderlass er navnet på en dopingskandale, der har udgangspunkt i fysikeren Mark Schmidt, der har base i Erfurt. Mark Schmidt har medvirket til systematisk doping af en række langrendsløbere og cykelryttere. Sagen begyndte, da den østrigske langrendsløber Johannes Dürr i 2019 pegede på Mark Schmidt som bagmanden for hans doping.

Schmidt har blandt andet tidligere arbejdet med cykelryttere fra de tidligere Gerolsteiner og Milram teams heriblandt med østrigske Bernhard Kohl, der blev taget for doping i 2008.

Nu skriver flere medier, at der i forbindelse med undersøgelserne af Operation Aderlass er blevet opdaget, at produktet  H7379 er udbredt blandt sportsudøvere. Produktet har samme effekt som EPO, altså producerer flere røde blodlegemer, der kan transportere ilt rundt i kroppen. H7379 kan tilsyneladende producerer i pulverform og er let at indtage.

Undersøgerne af dopingskandalen har ifølge Cyclingnews.com udarbejdet en navneliste med sportsudøvere, der har benyttet produktet, og navnene på cykelryttere er givet videre til det internationale cykelunion (UCI), der har iværksat en række nye test af dopingprøver fra 2016 og 2017.

Flere cykelryttere er allerede idømt karantæne som følge af Operation Aderlass. Heriblandt østrigerne Stefan Denifl, George Preidler, italienske Alessandro Petacchi og kroatiske Kristijan Durasek  og slovenske Borut Bozic