Fodbold

Xavi skal have arbejdshandskerne på – Den nye Barca-træners største opgaver

FC Barcelona-legenden vender nu tilbage til Camp Nou, hvor han som træner skal forsøge at få klubben på ret køl.

FC Barcelona ligger i ruiner. Det gælder både på den sportslige side, men også økonomisk og organisatorisk er de hårdt ramt. Det bliver derfor ikke nogen nem opgave for Xavi, der må siges at være en modig mand. Han kunne nemlig godt have ventet på bedre tider for klubben, men valgte altså at sige ja til jobbet som cheftræner, akkurat på det tidspunkt hvor klubben havde mest brug for ham. I Barcelona håber man nemlig på, at han kan blive en Messias. En frelser for klubben, der har gennemlevet et smerteligt år.

Klubben er nemlig langt fra toppen, og problemer er der nok af. Økonomien ligger i ruiner, og spillet fungerer ikke. Der altså nok at se til for Xavi Hernández, der kommer til at tage over for Ronald Koeman, der for nyligt blev fyret som cheftræner.

Xavi skal have skabt en ny klubkultur
Barca har brug for en stor forandring, og Xavi skal derfor smøge ærmerne op, for et stort stykke arbejde venter forude. I Barcelona snakker man om, at han skal lede den revolution, som holdet har brug for. En revolution der starter i omklædningsrummet, og som skal slutte i kontorbygningerne. Barca er ikke sig selv længere, og Xavi skal bygge et nyt projekt op fra bunden. Et projekt der bliver uden Messi, som i sommers skiftede til PSG grundet Barcas elendige økonomi.

Barca skal spille god fodbold
Selve spillet har heller ikke været kønt, så det skal der i den grad også rettes op på. Barca-fansene er nogle af de mest krævende og kræsne fodboldfans i verden. I årtier har man på Camp Nou været vant til Messis magi, og tiki-taka æraen med Xavi i en af hovedrollerne, står stadigt brændt ind på nethinden hos Barca-fans verden over.

Kilde: Unsplash

Det er dog kommet længere mellem snapsene, og målet for Xavi bør derfor være at få genskabt den smukke fodbold, som han som spiller var med til udføre. Det bliver dog heller ikke nogen nem opgave. Faktisk på ingen måde. Barca har ikke lige så gode spillere, som de havde dengang, og derfor handler det om at få det maksimale ud af dem, som han har til rådighed. Det er altså svære odds den nye træner står over for, og kaster vi blikket på fodbold betting hos bet365, er billedet det samme. Barca giver her sidst på efteråret odds 17.00 på dem til at vinde La Liga, hvilket vidner om en dyster sæson for Barca. Vi må dog vente at se. Kan Xavi få vendt skuden, kan odds 17.00 til gengæld vise sig at være et af de bedre odds. Meget kommer til at afhænge af, hvordan de kommer til at spille, og om han kan få dem til at arbejde som et hold.

Siden Xavi stoppede som Barca-spiller har det altid lagt i kortene, at han en dag skulle blive Barcas træner. Det var nærmest skæbnen, at han skulle komme tilbage, og nu er han her altså. Xavi er ifølge de spanske medier meget spændt på opgaven, men han ved også, at der ligger et kæmpe stykke arbejde foran ham. Det bliver derfor meget interessant at følge den catalanske storklub med Xavi i spidsen. Barca-fans verden over håber at han kan bringe smilene tilbage til Camp Nou, mens alverdens medier selvfølgelig også vil have øjnene rettet mod det nye Barca-projekt.