Dansk fodboldSportsøkonomiTopnyheder

Kæmpe underskud i Parken

Parken Sport & Entertainment, der blandt andet står bag fodboldklubben FC København, har præsenteret et underskud på 289 millioner for 2020. Virksomheden skriver i en meddelelse, at de er blevet hårdt af de indførte restriktioner i forbindelse med coronapandamien. Disse har blandt andet medført en udskydelse af EM slutrunden i fodbold samt koncertarrangementet med The Minds of 99.

Omsætningen i virksomheden i 2020 blev 541,7 mio.kr. – et fald på 35,1 % i forhold til året før.

For 2021 forventes for koncernen en omsætning på 1.050 til 1.200 mio.kr. og et resultat før skat på 0 til 75 mio.kr. Forventningerne er baseret på F.C. Københavns kvalifikation til og deltagelse i gruppespil i UEFA Europa League.

I 2019 havde Parken Sport & Entertainment et overskud på 52,3 mio. kroner.