Fodbold

Udenlandske investorer på vej ind i Parken?

Børsen skriver at udenlandske investorer er på vej til at smide et milliardbeløb i Parken Sport & Entertainment. Det er virksomhedens største aktionær, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der bekræfter, at de er i dialog med det britiske selskab Redstone Advisory Partners om at sælge sin ejerandel af Parken Sport & Entertainment. En andel, der er på lige over 29 procent.

Parken Sport & Entertainment, der blandt andet står bag fodboldklubben FC København, har afvist i en pressemeddelelse, at der er modtaget et officielt købstilbud.