Diverse sportTopnyheder

98 danskere med i European Games

Det danske hold til European Games i Polen er udtaget. Danmark rejser afsted med 98 atleter i 16 idrætsgrene. I Polen skal atleterne kæmpe om metal, hæder og olympisk kvalifikation.

Fra den 21. juni til den 2. juli afvikles den tredje udgave af European Games. Det europæiske OL, som stævnet også kaldes, afvikles i Krakow i Polen, og Danmark stiller op med 98 atleter i 16 forskellige idrætsgrene. Blandt de danske deltagere er Viktor Axelsen (badminton), Emma Aastrand Jørgensen (kajak) og Jesper Hansen (skeetskydning), der alle vandt medalje ved OL i Tokyo.

European Games i Krakow er det tredje i rækken efter Baku2015 og Minsk2019.