Dansk fodbold

Brøndby IF har fået ny hovedpartner

En af dansk fodbolds største klubber har fået ny hovedpartner. Brøndby IF har indgået et treårigt partnerskab med Betano – et af verdens førende brands inden for online sportsbetting og gaming.

Betano er en del af Kaizen Gaming, som er en af verdens største GameTech-virksomheder. Fra sommeren 2025 bliver Betano hovedpartner og trøjesponsor for Brøndby IF’s Superliga-hold.

Artiklen fortsætter efter videoen


Ole Palmå, administrerende direktør i Brøndby IF, fortæller her om det nye hovedpartnerskab: “Dette er ikke bare en vigtig kommerciel aftale – det er et strategisk partnerskab med et brand, der matcher vores ambitioner. Gennem de seneste måneder har vi haft en åben dialog med Betano om, hvordan et samarbejde kunne se ud, og vi har i den grad fundet fælles fodfæste. Vi er derfor meget tilfredse med aftalen og partnerskabet, der løber frem til sommeren 2028”.

Betanos moderselskab, Kaizen Gaming, er en international aktør med en dokumenteret ansvarlig tilgang til spil. De er til stede på 19 markeder og har partnerskaber med anerkendte klubber og organisationer – herunder Aston Villa, River Plate, SL Benfica, FC Porto og Sporting CP samt UEFA for Europa League, Conference League og var det ligeledes også til EURO 2024.