NordicBet Ligaen

Hobro bragte mere spænding i 1. division

Med en 1-0 sejr ude over FC Helsingør fornyede Hobro spændingen i fodboldens 1. division.

Seks klubber går videre til slutspillet. Lige nu er FC Helsingør nr. seks med 16 point, hvilket nedrykkerne fra Hobro ligeledes har på syvendepladsen. Mads Hvilsom scorede kampens eneste mål efter 30 minutters spil.

Over de to klubber i rækken er placeret Fremad Amager med 18 point.

Fredag er der topkamp mellem FC Fredericia og Viborg FF.