Lasse Norman dansk mester i pointløb

For fjerde gang i karrieren blev Lasse Norman Hansen fredag aften dansk mester i pointløb. Dette ved et stævne på Aarhus Cyklebane, hvor der også blev afviklet DM i scratch.

Hos herrerne vandt Lasse Norman pointløbet foran Matias Malmberg og Robin Skivild. Scratch blev vundet af Frederik Wandahl foran  Benjamin Hertz og Marcus Sander. Hos kvinder vandt Amalie Dideriksen begge titler foran Julie Leth og Amalie Winther Olsen.