Lasse Norman dansk mester i scratch

Den nykårede europamester i holdforfølgelse og parløb, Lasse Norman, blev torsdag aften også dansk mester i scratch.

I Ballerup Super Arena blev der kørt over 15 km. Efter flere angreb undervejs endte det med en finale, hvor Matias Malmberg angreb med tre omgange igen, fik et god huld men blev kørt ind af Lasse Norman samt Tobias Aagaard Hansen og Robin Skivid, der fik sølv og bronze. Malmberg endte på fjerdepladsen, mens unge William Blume blev nr. fem.