Diverse sportTopnyheder

Mærkelig bøde til Fremad Amager

Fodboldens Disciplinærinstans har idømt NordicBet liga-klubben Fremad Amager en bøde på kr. 12.500. Denne er givet ud fra en indberetning fra dommer  Benjamin Willaume-Jantzen om abelyde fra Fremad Amager-fans mod FC Midtjyllands spiller Awer Mabil i kampen mellem de to klubber den 26. september i Sundby Idrætspark.

Dommerens oplevelser har ikke kunne bekræftes fra anden side.

Fremad Amager tager stort afstand fra racisme, og har i den forbindelse selv undersøgte forløbet i forbindelse med pokalkampen.

“Vi har læst kendelsen fra disciplinær-udvalget. Som tidligere nævnt har vi selv undersøgt sagen, og vi har ikke kunnet få bekræftet at der skulle have været nogen racistiske tilråb. Men vi kan jo ikke på nogen måder modbevise hvad dommeren mener, at han har hørt. Derfor betaler vi også bøden,” udtaler Fremad Amagers direktør Michael Jahn.

“Vi tror, som vi tidligere har meldt ud, at der er tale om en misforståelse. Fremad Amager synes racisme er et kæmpe-problem i fodbolden. Vi har det bare ikke hos os. Hvis vi finder eksempler på racisme, vil vi selvfølgelig slå hårdt ned på det,” slutter Michael Jahn.