NordicBet LigaenTopnyheder

Kolding i front af NordicBet ligaen efter fire runder

Noget overraskende er Kolding IF alene i front af NordicBet ligaen efter fire spillerunder. Det jyske hold har imponerende maksimum point. I fjerde runde blev det til 2-1 sejr ude over HB Køge, der i øvrigt blot har hentet et enkelt point i de fire første kampe. HB Køge er i bunden sammen med et andet Sjælland-hold, Næstved BK, der også kun har et point. Næstved fik sit første point via 1-1 i fjerde runde mod et andet bundhold, Hvidovre IF.

De øvrige tophold er Viborg FF, Nykøbing FC og Fredericia. Viborg slog ude Skive i et lokaltopgør, der trak mere end 2000 tilskuere. Nykøbing FC slog fredag Fremad Amager i et underholdende opgør i Sundby Idrætspark, mens Fredericia på imponernede vis slog nedrykkerne Vejle på udebane.

I midterfeltet besejrede FC Roskilde Vendsyssel FF 2-0 på hjemmebane.

Femte runde byder blandt andet på spændende opgør mellem Viborg FF og Fredericia, Kolding mod Vejle og et lille lokalopgør i form af Hvidovre IF og Fremad Amager.