NHL kommer til Europa

Sæsonplanen for den nordamerikanske hockeyliga er netop blevet offentliggjort. Af denne fremgår det blandt andet at der spilles en række kampe i Europa. Den 6. oktober spiller Edmonton Oilers og New Jersey Devils i Göteborg i Sverige. Den 1. og 2. november mødes Florida Panthers og Winnipeg Jets i Helsinki, Finland.

Den nye NHL sæson indledes den 3. oktober og afsluttes den 6. april. I alt 1271 kampe skal der spilles af de 31 teams. Se meget mere på dette link.