Diverse sportIshockey VM 2018

Stor fremgang i overnatninger i København og Herning i maj måned

Antallet af overnatninger på danske hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og i lystbådehavne steg i maj samlet med 283.700 eller 9 pct. i forhold til samme måned sidste år. 

Blandt faktorerne der spiller ind i denne fremgang er blandt andet at der i maj blev afholdt ishockey VM i København og Herning.

 I Herning var der 5.700 eller 92 pct. flere udenlandske overnatninger sammenlignet med maj 2017. Der var bl.a. en markant fremgang i finske, schweiziske og canadiske overnatninger med stigningsprocenter på hhv. 1.347 pct., 1.978 pct. og 786 pct. Disse nationer deltog alle i VM. For Københavns vedkommende var der en stigning på 54.000 eller 12 pct. i udenlandske overnatninger i maj i forhold til maj sidste år. Her var det også VM-deltagende nationer såsom Finland, Rusland, Schweiz, Slovakiet, Sverige, Tjekkiet og Canada, som stod for de største stigninger. Samlet blev der således i maj 2018 foretaget 39.600 eller 52 pct. flere overnatninger af gæster fra disse syv nationer end i maj 2017.