Dansk fodbold

FCK-profil skal være træner i Esbjerg fB

Esbjerg fB er en storklub. Men lige nu er klubben placeret sidst i 1. division.

Men måske er der bedre tider på vej. Mandag har klubben meddelt at de har skrevet kontrakt med den tidligere FC København-spiller Hjalte Bo Nørregard. 45-årige Nørregaard har skrevet en kontrakt frem til 2030. Han kommer fra et job som assisterende træner i netop FC København, og har også tidligere arbejdet med talentafdelingen i den københavnske storklub.

Artiklen fortsætter efter videoen


“Jeg er rigtig glad for muligheden for at blive cheftræner i EfB. Det er en stor klub med en stærk historie, et stort engagement omkring holdet og nogle ambitioner, som tiltaler mig. Jeg har haft nogle rigtig gode samtaler med klubben, og jeg kan mærke, at vi ser ens på mange af de ting, der skal være fundamentet for at skabe udvikling og resultater”, udtaler Hjalte Nørregaard, der nåede at spille hele 320 kampe for FC København, hvor han er mest kendt for en sen scoring i et afgørende opgør mod Brøndby i 2003.