FCK henter ung argentiner
FC København har lejet 20-årige argentinske offensivspiller Maher Carrizo, der kommer til Danmarks hovedstad fra Ajax Amsterdam.
Artiklen fortsætter efter videoen
”Jeg er virkelig glad for, at denne mulighed er opstået, og jeg er meget ivrig efter at komme ud og give alt, hvad jeg har for København. Jeg kommer med masser af energi, fart og lyst til at udfordre. Jeg elsker at skabe chancer og score mål, og jeg vil gøre alt for at hjælpe holdet til succes,” udtaler Maher Carizzo, der er en del af det argentinske U20 landshold og tidligere også har spillet for det argentinske U17 landshold.
For FC Københavns Director of Football, Kristjaan Speakman, er tilgangen af Maher Carrizo en højt prioriteret forstærkning af truppen: “Maher passer perfekt på den profil af kantspiller, som vi har ledt efter, og vi er meget tilfredse med, at aftalen med Ajax er faldet på plads.”
Carrizo skiftede til Ajax i februar, og har nået at spillet fire kampe for klubben.
