Historien om Københavns Kasino i Danmark 

Casino Copenhagen: En teknisk gennemgang af indretningen af ​​Holscher og Gschnitzer.

Træ og guld i indretningen af Casino Copenhagen

Da kasinoet åbnede i 1990, blev to materialer gennemgående: træ og guld. Træet dominerer det, gæsterne rører ved – panelerne på væggene, kanterne på spillebordene, gelændere og barens overflader. Det er typisk mørke, lakerede finerflader, der giver rummet ro og dæmper lyden fra maskiner og stemmer.

Guldet er derimod brugt sparsomt og som accent. Det optræder som forgyldte eller messingblanke detaljer i lister, armaturer, skilte og beslag – altså dér, hvor lyset rammer og skaber glimt. Kombinationen er velkendt fra klassiske europæiske kasinoer: det varme træ som baggrund, metallet som pynt.

Moderniseringen i 2012 tonede paletten ned og gav rummene et lysere, mere nordisk udtryk. Vil du læse mere om spil i Danmark, kan du besøge danskspiller.com.

Zoneopdeling: sådan styrer planen gæsternes bevægelser

Kasinoet fylder omkring 3.000 m² fordelt på tre etager, og opdelingen er ikke tilfældig. Gæsten møder først kontrol, ID-tjek og garderobe, og går derfra ind i et åbent maskinområde, før de bemandede borde åbner længere inde. Baren ligger centralt, så man aldrig er langt fra en pause, og turneringerne foregår på et højere niveau, adskilt fra støjen nedenunder. Resultatet er en rolig, cirkulerende bevægelse frem for lange gange og blinde ender.

• Ankomstzone. Entré, ID-kontrol og garderobe – her sættes tempoet ned, inden man træder ind.
• Automatområdet. Slots og touchbet tættest på indgangen, nemme at gå til uden hjælp fra personale.
• Levende spil. Roulette, blackjack og kortborde længere inde, hvor der er plads omkring hvert bord.
• Bar og pauseområde. Centralt placeret som naturligt samlingspunkt og retningsgiver.
• Rygekabine. Placeret midt i salen, så gæsterne ikke forlader spillearealet.
• Turnerings- og selskabsetagen. Poker og Casino Ballroom ovenpå, med egen rytme og egne åbningstider.

Akustik: sådan holdes støjen nede i spillesalen

Et kasino er et støjende sted. Mønter, maskinlyde, musik og hundredvis af stemmer kan hurtigt gøre et rum ubehageligt at opholde sig i, og derfor er lyd noget af det første, en indretning skal håndtere. I Casino Copenhagen løses det ikke med ét greb, men med mange små: bløde overflader, der opsuger lyd, træpaneler, der bryder ekkoet, og en opdeling af salen, så maskinernes lyd ikke blandes sammen med de bemandede borde. Dæmpet baggrundsmusik lægger sig oven i og udjævner de skarpe lyde, så samtalen ved bordet stadig kan følges.

Løsning	Hvad den gør
Tæppebelagte gulve	Fjerner trin- og stolelyde
Træpaneler på vægge	Bryder ekko og hårde refleksioner
Nedhængte lofter	Opsuger lyd ovenfra
Tekstiler og polstrede stole	Dæmper lyden dér, hvor gæsterne sidder
Adskilte zoner	Holder maskinstøj væk fra spillebordene
Lav baggrundsmusik	Udjævner pludselige lydspring

Lyset skaber stemningen

Lys er et af de stærkeste virkemidler i et kasino, og det bruges meget bevidst. Den generelle belysning holdes nede, så rummet føles intimt og aftenagtigt uanset klokkeslættet. Til gengæld er der målrettet lys dér, hvor det betyder noget: spotlys og lave pendler over hvert spillebord, så kort, jetoner og hjul står skarpt og alle kan følge med.

Ved automaterne kommer en stor del af lyset fra maskinerne selv, mens loftet holdes dæmpet. Baren har det varmeste og blødeste lys i huset – et signal om, at her holder man pause. Rundt omkring findes indbyggede lyslister og små armaturer, der fremhæver træpanelerne og lader de gyldne detaljer glimte. Tilsammen giver det en rolig helhed med tydelige lyspunkter, der næsten umærkeligt fortæller gæsten, hvor der sker noget.

Teknikken bag væggene

Et kasino med hundredvis af gæster, mange maskiner og en rygekabine stiller store krav til ventilation og køling. Alligevel skal teknikken helst ikke ses. Kanaler, rør og kabler ligger derfor over de nedhængte lofter og bag træpanelerne, og luften føres ind gennem diskrete riste, der er tilpasset panelernes inddeling. Det er en af grundene til, at loftshøjden virker lavere, end bygningen egentlig giver mulighed for.

Løsningen har direkte konsekvenser for indretningen: panelerne skal kunne åbnes for service, og armaturer, højttalere, kameraer og sensorer må indpasses i samme rytme, så loftet ikke ser rodet ud. Til gengæld giver det et roligt rum uden synlige installationer.

System	Sådan skjules det	Betydning for indretningen
Ventilation	Kanaler over nedhængt loft	Riste følger loftets mønster
Køling og varme	Bag panelvægge	Aftagelige felter til service
El og data	I hulrum og gulv	Faste bordplaceringer
Overvågning	Indbygget i loftsflader	Fri udsigt over hele salen
Lyd	Højttalere flush i loft	Ensartet loftsflade

De gyldne detaljer helt tæt på

Guldet i kasinoet er sjældent ægte guld. I den slags interiører bruges typisk poleret messing, forniklede eller forgyldte metaldele og eloxeret aluminium med gylden tone – materialer, der ligner, men tåler daglig brug langt bedre. På lister, håndtag, beslag og armaturer lægges belægningen som et tyndt lag ved galvanisering og afsluttes ofte med en klar lak, så overfladen ikke anløber.

Hvor fladerne er større, bruges gerne bladguld eller guldfarvet folie på en glat bund, netop fordi et helstøbt metalstykke ville blive både tungt og dyrt.

Vedligeholdelsen er nøjagtig så kedelig, som den lyder: aftørring med en blød, tør klud, mildt sæbevand ved fedtede fingeraftryk og aldrig slibende midler, der river lakken op. Bliver et lag først slidt igennem, kan detaljen kun reddes ved at blive behandlet på ny.

Træpaneler i et rum med mange gæster

Panelerne i kasinoet er sjældent massivt træ. Almindeligvis er der tale om plader med et tyndt lag ædelfiner – typisk eg, valnød eller kirsebær – limet på en stabil kerne. Det holder fladerne lige, uanset at temperatur og luftfugtighed svinger fra en stille eftermiddag til en fuld lørdag nat.

Overfladen behandles med lak eller olie. Lak giver den hårdeste og mest rengøringsvenlige flade, mens olie ser mere naturlig ud, men skal fornyes oftere. I stærkt belastede zoner er en mat, ridsefast lak det sikre valg.

Samlingerne er den svage del. Derfor arbejdes der med gennemgående fuger, skjulte beslag og aftagelige felter, så et enkelt panel kan skiftes uden at røre resten. Nederst sidder en sokkel eller en messinglist, der tager skoslid og støvsugerbank – præcis dér, hvor et træpanel ellers hurtigt bliver grimt.

Ergonomi ved bordene: mål, afstande og kapacitet

Et spillebord fylder mere, end man tror. Selve bordet er kun kernen; udenom skal der være plads til siddende gæster, til stående tilskuere bag dem og til personale, der skal kunne passere uden at forstyrre spillet. Derfor regner man sjældent på bordets mål alene, men på hele det felt, det optager i salen.

Med ni rouletteborde, en række kortborde og over 140 automater lægger det beslag på det meste af arealet. Resten går til gangarealer, bar, garderobe og teknik – og netop den fordeling er grunden til, at et kasino på 3.000 m² alligevel kan føles overskueligt.

Element	Typisk mål	Bemærkning
Rouletteborde	Ca. 3 m langt	7-8 siddepladser
Blackjackbord	Ca. 1,8 m bredt	5-7 spillere i halvbue
Pokerbord	Ca. 2,4 m langt	Op til 9-10 spillere
Afstand mellem borde	1,5-2 m	Plads til stole og passage
Hovedgangareal	Mindst 1,5 m	To gæster kan passere hinanden
Automatrække	Ca. 0,7 m pr. plads	Plus 1 m bag stolen

Åbenhed og privathed på samme tid

Et kasino skal kunne overvåges. Personalet og kameraerne skal have frit udsyn over hele salen, og derfor er lukkede vægge og små aflukkede rum stort set fraværende i planen. Alligevel må gæsten ikke føle sig udstillet.

Løsningen i Holscher og Gschnitzers projekt er at dele rummet med noget, man kan se hen over. Lave træpaneler, brystninger og rækværker markerer, hvor én zone slutter og en anden begynder, uden at spærre for blikket. Niveauspring gør det samme: hæver man et område få trin, opstår der en tydelig grænse, selv om der ingen væg er.

Dertil kommer lyset. Dæmpede gangarealer og skarpt lys over bordene skaber små øer af opmærksomhed, hvor man som spiller føler sig i sit eget rum. Samme princip gælder mellem etagerne, hvor pokeren ligger for sig selv.

Gulve, der skal bære meget

Kasinoet er bygget som en tilbygning til hotellet, og etagedækkene skal bære langt mere end almindelige gulve. Hundredvis af gæster, tunge spilleborde, lange rækker af automater og et pengeskabsområde giver til sammen en betydelig belastning – og til forskel fra et kontor er vægten koncentreret i klumper. Derfor er tunge funktioner typisk placeret dér, hvor konstruktionen er stærkest, mens de lettere zoner ligger frit.

Gulvbelægningen løser flere opgaver på én gang. Tæppe er det gennemgående valg, fordi det dæmper trin, stole og stemmer, tåler mange gæster og kan skiftes felt for felt uden at lukke hele salen. Ved bar, entré og garderobe bruges i stedet hårde belægninger som sten eller fliser, hvor der spildes og slæbes vand ind. Under gulvet ligger el- og datakabler, så bordenes placering ligger nogenlunde fast.

Når et kasino bygges ind i et hotel

Casino Copenhagen er ikke et fritstående hus, men en tilbygning til Hotel Scandinavia på hjørnet af Amager Boulevard og Artillerivej. Den lave, buede glasbygning lægger sig op ad hoteltårnets nederste etager, og netop overgangen mellem de to er løst med en tydelig tilbagerykning. Det gør, at kasinoet læses som en selvstændig bygning frem for en påklistret udbygning – og samtidig giver springet plads til den række af tekniske samlinger, der skal passere fra det ene hus til det andet.

Indvendigt betyder det, at gæsten kan gå direkte mellem hotel og kasino, men også at ventilation, varme, strøm, data og overvågning skal tilpasses to bygninger, der ikke er opført samtidig. Kravene til bæreevne, brandadskillelse og flugtveje er strengere end i hotellets øvrige etager, fordi der samles mange mennesker på ét plan.

Farver og materialer som skiltning

Der hænger overraskende få skilte i et kasino. I stedet fortæller rummet selv, hvor man er, gennem farver, materialer og lys. Gæsten opdager det sjældent bevidst, men bevæger sig alligevel den rigtige vej. Efter moderniseringen i 2012 blev paletten lysere og mere nordisk, og skiftene mellem zonerne blev dermed tydeligere.

Motivvæggen med københavnske bygninger virker som et fast pejlemærke i den store sal.

Mørkt træ markerer de rolige flader: vægge, sokler og overgange mellem områder.

Gyldne detaljer sidder ved indgange, døre og bar – altså dér, hvor man skal standse eller dreje.

Grøn og rød filt på bordene udpeger straks de bemandede spil på afstand.

Skift i gulvbelægning fra hårdt til tæppe fortæller, at man nu er inde i selve spillesalen.

Lysstyrken falder i gangarealerne og stiger over bordene, så opmærksomheden trækkes derhen.