FodboldTopnyheder

Hvad koster det at se fodbold i tv i 2026?

Prisen på en tv-pakke med fodbold afhænger især af, hvilke ligaer du følger, og hvor fleksibel din løsning skal være. Når man kender sine vigtigste kampe og prioriteringer, så bliver det også lettere at vælge mellem klassisk tv, streaming og blandede løsninger.

Fodbold fylder meget i mange hjem, fordi kampene både kan samle familien, vennerne og dig selv på en helt almindelig hverdagsaften.

Men når du gerne vil følge dit favorithold uge efter uge, men måske lige er flyttet hjemmefra som ungt menneske, bliver privatøkonomien hurtigt en faktor i selve prisen for fodboldkanaler. Overvejer du at streame kampene, crashe vennernes sofa eller tage på den lokale sportsbar? Det er alt sammen fine løsninger, men det er ofte nemmere at samle vennerne hjemme i din egen stue. 

Derfor er det helt naturligt at spørg sig selv: “Hvad koster en TV-pakke?” Det er det perfekte udgangspunkt for at finde den løsning, der matcher både dine fodboldbehov, dit budget og det at kunne være sammen med vennerne.

Det handler nemlig ikke kun om at finde en pakke med sport, men om at finde en pakke, hvor de rigtige ligaer og turneringer er med, så du kan se det, du gerne vil. Og heldigvis er der i dag rigtig gode muligheder for at vælge mere præcist, så man ikke bare vælger ud fra vane.

For mange fodboldfans giver det derfor mening at starte med kampene og derefter kigge på prisen. Så kan du altid invitere vennerne over bagefter.

Fodboldrettigheder styrer prisen

Når man taler om prisen på en tv-pakke med fodbold, er det vigtigt at forstå, at fodbold ikke bare ligger samlet ét sted. Rettighederne er fordelt mellem forskellige udbydere, og derfor kan prisen ændre sig alt efter, om du vil se f.eks. dansk fodbold, engelsk fodbold, Champions League eller lidt af det hele.

3F Superligaen er et godt eksempel. Superligaen oplyste i forbindelse med den nye aftale, at TV 2 og Viaplay fra sommeren 2024 deler kampene mellem sig, hvilket gør begge løsninger relevante for mange danske fodboldfans. Det betyder, at man som seer først bør spørge sig selv, om man vil følge alle kampene i ligaen, eller om man mest går efter udvalgte kampe med sit favorithold.

Viaplay fylder også meget for dem, der elsker international fodbold. Viaplay Premium indeholder blandt andet Premier League, Bundesliga, Champions League, 3F Superligaen og mere sport, og den pakke står til 509 kr. om måneden uden reklamer, ifølge tvpakkerpriser.dk. Dermed kan en fodboldpakke hurtigt blive en større del af underholdningsbudgettet, men samtidig får man adgang til mange fodboldkampe samlet ét sted.

De store ligaer kræver overblik

Hvis du især ser Premier League, er det smart at tjekke, hvilken pakke der dækker den aktuelle sæson. Premier League har oplyst, at de internationale tv aftaler for perioden 2025 til 2028 er fordelt efter land og område, og for danske seere er Viaplay en central adgang til ligaen. Derfor kan Premier League være den turnering, der afgør, om en sportsstreamingpakke er nok, eller om man også vil have klassiske tv-kanaler med.

Champions League er også en vigtig del af regnestykket for mange. I Danmark har Viaplay forlænget rettighederne til turneringen frem til og med finalen i 2031, og det gør løsningen meget relevant for seere, der især følger de store europæiske aftenkampe. Når man elsker de store kampe tirsdag og onsdag, er det altså ikke bare prisen, der tæller, men også sikkerheden for at kunne følge turneringen gennem hele sæsonen.

TV 2 Play er samtidig relevant, hvis man vil have dansk fodbold, landsholdsfodbold og TV 2s sportskanaler med. Hos et par udbydere kan TV 2 Play Favorit plus Sport Partner uden reklamer koste f.eks. 239 kr. om måneden, og pakken giver bl.a. adgang til TV 2 Sport og TV 2 Sport X gennem partneraftalen. Det er et konkret priseksempel, der viser, at sport kan findes i både rene streamingløsninger og som del af andre abonnementer.

Klassisk tv eller streaming?

En klassisk tv-pakke kan være rigtig praktisk, hvis man gerne vil have livekanaler, sport, nyheder og underholdning samlet samme sted. Mange vælger denne løsning, fordi man bare tænder for tv-boksen og finder kampen uden at skulle åbne flere forskellige apps. Det kan føles enkelt, især hvis hele husstanden bruger tv på forskellige måder.

Streaming kan omvendt være meget fleksibelt, fordi man ofte kan vælge mere direkte efter de turneringer, man følger. Hvis man f.eks. kun er interesseret i Champions League, kan en lille sportspakke være oplagt, mens den store pakke passer bedre til dig, der vil have både dansk, engelsk og europæisk fodbold.

Derfor kan det være fornuftigt at lave en lille oversigt over dine vigtigste kampe. Ikke som et stort regneark, men bare som en realistisk vurdering af, hvad du faktisk ser.

Sådan regner man prisen ud

Den reelle pris handler ikke kun om månedsprisen. Man bør også kigge på, om pakken kræver internet fra samme udbyder, om der er rabat i en startperiode, og om man får bl.a. livekanaler, streamingarkiv eller ekstra underholdning med.

Hvis man sammenligner konkrete løsninger, kan et simpelt regnestykke se sådan ud. En sportsorienteret streamingpakke kan ligge omkring 239-509 kr. om måneden afhængigt af indhold, reklamer og udbyder, mens en klassisk tv-løsning med flere kanaler og streamingtjenester kan koste mere, fordi den samler flere typer indhold. Det vigtigste er, at man måler prisen op mod de fodboldkampe, man faktisk vil se.

Her bliver fodboldinteressen ret afgørende. En person, der følger sit Superliga hold tæt, har andre behov end en person, der helst ser Liverpool, Real Madrid eller Bayern München. Derfor findes der heller ikke én fast pris, som passer til alle fodboldfans, for værdien afhænger faktisk af, hvor mange kampe pakken giver dig adgang til i løbet af en måned. Derfor er den endelige pris og beslutning personlig og op til de ønsker, man har.