Fodbold VM 2026

Historisk VM-point til Canada

Åbningskampen i Canada for fodbold-VM 2026 blev også historisk for nationen, som flest kender som et sted, hvor ishockey er den store sport.

I VM-gruppe B spillede Canada og Bosnien-Herzegovina uafgjort 1-1. Canada var dominerende, men Jovo Lukic bragte Bosnien-Herzegovina foran efter 21 minutters spil. Efter at have haft rigtig mange store chance kunne indskiftet Cyle Larin, der spiller i engelske Southampton endelig udligne for hjemmebaneholdet efter 78. minutters spil.

Artiklen fortsætter efter videoen


Dermed opnåede Canada deres første point nogensinde ved en VM-slutrunde. De tabte alle tre kampe i både 1986 og 2022, hvor de også deltog ved fodbold-VM. Bosnien-Herzegovina kvalificerede sig i øvrigt til VM på bekostning af Italien.

Lørdag mødes de to øvrige nationer i gruppe B, Qatar og Schweiz.

Fredagens anden VM-kamp stod mellem USA og Paraguay i Los Angeles. Her dominerede værterne fra USA specielt første halvleg, hvor det blev til tre amerikanske scoringer. Paraguay formåede blot at reducere en enkel gang i anden halvleg. Og i overtiden afgørende USA det hele med en scoring til 4-1.