Dansk fodbold

Den største tragedie i dansk fodboldhistorie

Den 16. juli 1960 blev dansk fodbold ramt af en forfærdelig tragedie. Otte danske landsholdsspiller omkom, da et fly på vej fra Københavns Lufthavn til Herning styrtede i Øresund. Spillerne var på vej til en OL-optaktskamp i Herning.

Dansk Boldspil Union havde chartret to fly fra redningskorpset Zonen, der skulle bringe tolv spillere fra Københavns til en testkamp i Herning. Den første maskine indeholdt otte spillere.

Artiklen fortsætter efter videoen


De otte spillere var Erling Spalk, Ib Eskildsen, Arne Karlsen, Per Funck Jensen, Kurt Kragmer, Søren Andersen, Erik Jensen og Børge Bastholm Larsen. Det var dårligt flyvevejr med regn, storm og lavthængende skyer. Det er uklart præcist hvad der skete, men flyet styrtede i havet blot 40 meter fra land, og blev smadre mod et stendig. De otte spillere omkom alle, Per Funck Jensen dog først på Sundby Hosptal, få timer senere. Piloten overlevede styrtet, men har aldrig udtalt sig om ulykken.

Erik Dyreborg blev kort tid inden afgangen fra Københavns lufthavn bedt om at tage plads i et andet fly og overlevede dermed. Dureborg havde to år tidligere været på et træningsophold i Manchester United, og lært flere af spillerne fra den engelske storklub, der blev dræbt ved en flyulykke i München i 1958, at kende!

Paradoksalt nok opnåede Danmark sølv i fodbold ved de olympiske lege i Rom 1960. Dette er blandt andet blevet berømt via en berømt episode i semifinalen, hvor målmand Henry From satte sit tyggegummi på stolpen og siden reddede et straffespark fra Ungarn i semifinalen. Danmark tabte siden til Jugoslavien i finalen.