Cykelfest på DR. PostNord Danmark Rundt sendes live

Cykelløbet PostNord Danmark Rundt kan følges live fra start til slut på DR. Fra tirsdag den 16. august til lørdag den 20. august ruller Danmarks største etapeløb gennem landet.

Næste kapitel i en historisk dansk cykelsommer er klar til at blive skrevet, når PostNord Danmark Rundt for 31. gang ruller gennem landet fra tirsdag den 16. til lørdag den 20. august. Hele løbet kan følges live på DR, som også hver aften bringer sammendrag med dagens højdepunkter.