Yderligere fem nomineret til Årets Sportsnavn offentliggjort

I disse uger afsløres Danmarks Idræts Forbund (DIF) 15 atleter eller hold, der er nomineret til prisen som Årets Sportsnavn 2021. I sidste uge blev de første fem nominerede offentliggjort. Nu afslører DIF og Team Danmark yderligere fem nominerede.

2021 har budt på store øjeblikke på tværs af sportsgrene, og blandt de 10 første nominerede til Årets Sportsnavn finder man blandt andet 10 OL- og PL-medaljevindere samt to verdensmestre.

Årets Sportsnavn er Danmarks mest prestigefyldte idrætspris, som uddeles af idrættens egne organisationer, DIF og Team Danmark.

Hans Natorp, der er formand i DIF og med i dommerkomitéen, siger:

”Når øjnene glider ned over listen med de første 10 navne, der er nomineret til Årets Sportsnavn 2021, er det fantastisk at se, at Dannebrog kommer helt til tops ved de allerstørste sportsbegivenheder i verden. De 10 første nominerede repræsenterer otte specialforbund, hvilket viser en enorm mangfoldighed i dansk eliteidræt. Det skal vi være stolte over i Danmark. Stort tillykke til de nominerede. De fortjener alle at være på listen. ”

Også hos Team Danmark er der løkønskninger til de 10 nominerede:

”Stolthed – det må være det mest passende ord, når vi taler om de mange nominerede til Årets Sportsnavn. For de danske sportsfolk har med deres præstationer i den grad sat Danmark på verdenskortet. Listen over de første 10 nominerede til Årets Sportsnavn bugner af store præstationer og store øjeblikke, for atleterne har udover sportslig succes også givet os alle drama og neglebidende spænding. Hver eneste præstation er en hyldest værdig, og jeg vil gerne sige stort tillykke til jer alle med nomineringen”, siger Lars Krarup, der er formand for Team Danmark og med i prisens dommerkomité.

De fem nominerede atleter:

  • 4-km-holdforfølgelsesløb, banecykling: OL-sølv
  • Herrelandsholdet, håndbold: VM-guld og OL-sølv
  • Jonas Vingegaard, cykling: Nr. to i Tour de France, etapesejr i UAE Tour, to etapesejre og samlet vinder af Settimana Internazionale Coppi e Bartali
  • Anne-Marie Rindom, sejlsport (laser radial): OL-guld
  • Jesper Hansen, skeetskydning: OL-sølv, World Cup-guld og World Cup-sølv

I sidste uge blev følgende nominerede afsløret:

  • Amalie Dideriksen og Julie Leth, banecykling: OL-sølv og EM-sølv
  • Viktor Axelsen, badminton: OL-guldvinder, vinder Thailand Open x 2 (Super 1000), vinder Denmark Open (Super 1000), finalist ved All England, vinder af Swiss Open, finalist World Tour-finaler, bronze ved Thomas Cup
  • Herrelandsholdet, fodbold: EM-semifinale og VM-kvalifikation
  • Tobias Thorning Jørgensen, paradressur: 2 x PL-guld
  • Emma Aastrand Jørgensen, kajak: 2 x OL-bronze, VM-guld, VM-bronze, 2 x EM-guld, 3 x guld og 2 x bronze i World Cups