FCK ansætter dataekspert

Morten Raffnsøe Petz er ny Head of Football Data and Technology i fodboldklubben F.C. København.

”Vi er meget glade for, at vi kan tilknytte endnu en ekspert til vores stærke setup i klubben,” siger sportschef William Kvist. “Vi har et strategisk mål om at blive endnu stærkere på brugen af data i vores arbejde, og ansættelsen af Morten er et led i det helt centrale udviklingsprojekt i FCK.”

“Det er afgørende for os, at vi hele tiden sikrer, at vi er med helt fremme i udviklingen i vores branche og er nysgerrige i forhold hele tiden at forbedre os,” siger William Kvist.

Morten Raffnsøe Petz kommer fra en stilling som Head of Advisory & Business Development, Business & Sports Lab hos KMD, hvor han har arbejde med data og analyse inden for sport med fokus på fodbolden.

“Min opgave handler om, hvordan vi kan understøtte en ledelsesopgave,” siger Morten Raffnsøe Petz.

“Trænere og direktører i fodboldklubber har samme behov for understøttelse af ledelsesopgaver som ledere i andre virksomheder, og her kan data støtte op om deres faglige viden.”

“Det er selvfølgelig afgørende, at vi anvender de relevante data på den rigtige måde i den rette sammenhæng – og ikke mindst at data bliver lettilgængelige på måder, der giver mening for dem, der skal træffe beslutninger med data som input i processen.”

“Jeg har allerede en del erfaring fra fodbolden og ser meget frem til at blive en fast del af en så stor og ambitiøs klub som FCK. Det bliver enormt spændende,” siger Morten Raffnsøe Petz.