Lille overskud i selskabet bag fodboldklubben OB

Odense Sport & Event A/S, der står bag fodboldklubben OB samt en lang række andre aktiviteter, har præsenteret et overskud på 425.000 kroner før skat i sit regnskab for 2019. 

“Efter mange udfordrende år – og midt i en udfordrende tid – er jeg naturligvis rigtig glad for, at vi i 2019 ender med et overskud”, siger administrerende direktør i Odense Sport & Event, Enrico Augustinus, i en pressemeddelelse.

I 2018 havde virksomheden et underskud på hele 48,8 millioner kroner i koncernen.

For en uge siden fyrede virksomheden 26 medarbejdere grundet corunakrisen.