Valverde den ældste på podiet nogensinde i Lombardiet Rundt

Hollandske Bauke Mollema fra Trek Segafredo vandt lørdag udgave nr. 113 af det italienske Lombardiet Rundt. Hollænderens første sejr i et af cykelsportens monumenter blev sikret via et angreb fra en frontgruppe 18 km før mål.

Mollema vandt foran sidste års verdensmester Alejandro Valverde fra Movistar og årets Tour de France vinder Egan Bernal fra Team Ineos.

39-årige Valverde er den ældste rytter, der nogensinde har kørt på podiet i Lombardiet Rundt. Den tidligere rekord havde italienske Franco Bitossi, der var 37 år, da han blev nr. tre i i 1977. Ud over de to har kun Fausto Coppi kørt sig på podiet som 37-årige eller ældre. Den ældste vinder nogensinde var Tano Belloni, der var 36 år og 69 dage gammel, da han vandt i 1928.

Danske Jakob Fuglsang fra Astana blev nr. fire. Fuglsang tangerede dermed Rolf Sørensens placering fra 1995 som den bedste danske i Lombardiet Rundt.  Fuglsang blev i øvrigt også nr. fire i 2010.

I alt har seks danskere kørt i top-10 i det italienske monument. Rolf Sørensen har gjort det tre gange. Sørensen er desuden blev nr. fem i både 1991 og 1992

Bjarne Riis blev nr. syv i 1994, Jesper Skibby blev nr. seks i 1993, Bo Hamburger nr. otte i 1992 og Jørgen V. Pedersen nr. otte i 1984.