Tidligere U23 verdensmester testet positiv for EPO

Da danske Mads Christensen i Verona i 2004 vandt U23 VM bronze i landevejscykling sejrede hviderussiske Kanstantsin Siutsou. Nu er hviderusseren, der i sin karriere har kørt for blandt andre Dimension Data, Team Sky og HTC-Columbia, men lige nu har kontrakt med Bahrain Merida, testet positiv for EPO.

Testen er taget uden for konkurrence den 31. juli. 36-årige Siutsou har nu ret til at få testet B-prøven.