Frans Nielsen klar til VM

33-årige Frans Nielsen har meldt sig klar til årets ishockey-VM, der som bekendt afvikles i Danmark. Veteranens klub, Detroit Red Wings, kommer ikke med til NHL-slutspillet, hvilket altså åbner for den ottende VM-slutrunde for Frans Nielsen. Dette skriver TV2.

Nielsen blev i 2007 Danmarks første NHL-spiller, og han er dermed ved at færdiggøre sin tolvte NHL-sæson.