Slovensk dominans i det 74. Vuelta a Espana

29-årige slovenske Primož Roglič fra det hollandske Team Jumbo-Visma blev søndag historiens første vinder af Grand Tour cykelløbet Vuelta a Espana. Det blev til endnu en slovensk podieplacering, da Tadej Pogačar blev nr. tre. Det var første gang en rytter fra Slovenien vandt en GrandTour. Roglič er i øvrigt tidligere skihopper.

Den spanske verdensmester Alejandro Valverde blev nr. to.

Danske Jakob Fuglsang fra Astana blev nr. 13 efter at have vundet 16. etape. Niklas Eg fra Trek – Segafredo blev nr. 27 og Casper Pedersen fra Team Sunweb nr. 103.

Søndagens sidste etape sluttede i en massespurt i Madrid, og blev en triumf for hollandske Fabio Jakobsen fra Deceuninck – Quick Step.

Slovenien er et land på Balkan med grænser til Italien, Østrig, Ungarn og Kroatien. Det moderne Slovenien blev grundlagt den 25. juni 1991 efter Jugoslaviens opløsning. Der bor omkring to millioner mennesker i Slovenien.