Pointtab til tophold i NordicBet ligaen

FC Fredericia har fået en fantastisk start på denne sæson af NordicBet ligaen, hvor de endnu ikke har tabt efter ni kampe. Fredag måtte holdet dog nøjes med 2-2 på hjemmebane mod oprykkerne fra Skive. Hjemmebaneholdet var ellers planmæssigt kommet foran 2-0 på mål af Christian Ege Nielsen og Kristian Kirkegaard i første halvleg. Skive kom tilbage i anden halvleg ved mål af Mikkel Jespersen og Jeppe Mogensen. 

Fredericia er med 18 point fortsat øverst i NordicBet ligaen med fire points forspring til Viborg FF, der dog har spillet to kampe færre, og som søndag skal møde Fremad Amager i Sundby Idrætspark. Også Kolding og Nykøbing FC er noteret for 14 point i den meget lige liga. Skive er lige nu nr. syv med 10 point som også Fremad Amager og Næstved har opnået.