Rwanda søger om cykel-VM

Afrikanske Rwanda har nu officielt søgt den internationale cykelunion (UCI) om at arrangerer landevejs-VM i 2025. Dette blev gjort ved et besøg hos UCI onsdag.

Cykling er en meget voksende sportsgren i Rwanda, og det lokale Tour of Rwanda er vokset markant de seneste år.

Landevejs-VM har aldrig tidligere været afviklet i Afrika. Men UCI har udtrykt et ønske om at sporten skal gøres mere global.

Rwanda er placeret i det centrale Afrika. I starten af 1990’erne brød en stor borgerkrig ud i landet, men siden har landet gennemgået en positiv udvikling.