Fremad Amager henter hollandsk angriber

NordicBet ligaklubben Fremad Amager har købt den 22-årige, Sven Blummels, der skifter med øjeblikkelig virkning fra hollandske, FC Den Bosch, fra den næstbedste række i landet.

Den offensive midtbanespiller har hele 10 års uddannelse fra det anerkendte hollandske akademi hos, PSV Eindhoven. Som senior blev det til to år hos Jong PSV, hvorefter turen gik til FC Den Bosch. I løbet af de fire år er det blevet til mere end 80 kampe i den næstbedste række.
Som fast mand i forrige sæson hos sin tidligere klub, blev det også til kampe i oprykningsspillet til Eredivisie, hvor man tabte snævert sammenlagt før to x finalekampe.

Blummel er spændt på et nyt kapitel, og glæder sig til at komme i aktion for Fremad: ”Jeg er virkelig spændt på at pakke tasken, og starte et nyt kapitel udenfor Holland. Som offensiv spiller vil jeg selvfølgelig gerne kunne bidrage med mål og oplæg, og jeg vil kæmpe for at blive en del af startopstillingen. Mit nuværende fokus er at tilvænne mig hurtigst muligt, og det tror jeg ikke bliver noget problem. Jeg har allerede fået et rigtig godt indtryk af trænerteamet og mine nye holdkammerater. Det overbeviste mig om at skifte til klubben, og jeg ser frem til at møde Fremad-fansene,” siger den 22-årige hollænder.

Manager Mellberg er tilfreds med indkøbet af den alsidige offensive spiller:”I Sven får vi en dynamisk spiller, der kan spille på flere offensive positioner. Trods sin unge alder, har han mange års erfaring fra den næstbedste liga i Holland,”

Blummels overtager trøje nr. 14, og kan få sin debut i den kommende hjemmekamp på fredag mod Nykøbing FC.