Værtsskabet for vinter OL 2026 afgøres mandag. Sverige eller Italien

Mandag vil den internationale olympiske komite (IOC) afgøre hvem, der skal være værter for vinter-OL i 2026. Valget står mellem Milano/Cortina i Italien og Stockholm/Åre i Sverige.

Senest har IOC krævet økonomiske garantier fra de svenske arrangører, der tilsyneladende kun har fremsendt ikke-bindende garantier og hensigterklæringer. Tidligere har den svenske regering dog blåstemplet det svenske bud.

Italien var værter for vinter-OL i 2006 i Torino og i netop Cortina d’Ampezzo i 1956. Sverige har aldrig tidligere været vært for vinter-OL, men stod for sommer-OL i 1912.

Vinter-OL 2022 skal afvikles i Beijing, Kina.