Endnu en sejr til Tyskland ved ishockey-VM

Tyskland fortsatte onsdag aften deres store succes i gruppe A ved ishockey VM i Slovakiet. Tyskerne besejrede hjemmebaneholdet Slovakiet med 3-2 efter en ekstrem tæt kamp, og hentede dermed endnu tre vigtige point.

Kampens første periode endte målløs på trods af primært slovakisk dominans. Marc Michaelis bragte tyskerne på 1-0 næsten fire minutter inden i anden periode. Men i powerplay vendte Slovakiet kampen ved mål af først Andrej Sekera og siden Libor Hudacek.

Længe lignede det en hjemmebanesejr. Men i kampens sidste to minutter var det først Markus Eisenschmid og siden Leon Draisaiti, der scorede for tyskerne.

Dermed er Tyskland noteret for tolv point, og ligner en kvartfinale deltager. Slovakiet får derimod meget svært ved at komme videre blandt de bedste otte hold.

Tidligere på aftenen besejrede USA Storbritannien med trods alt beskedne 6-3.

Torsdag skal Canada møde Frankrig og Finland skal møde Danmark i gruppe A.