Matti Breschel skal køre Giro d’Italia

Veteran Matti Breschel er til start for sit EF Education First Pro team, når Giro d’Italia nr. 102 indledes lørdag i Bologna.

“Jeg vidste at der var en ledig plads på holdet og rakte hånden op. Jeg ville rigtig gerne køre endnu en Grand Tour. Det er et par år siden så jeg tænkte det er tid”, forklarer Matti Breschel, der to gange tidligere har kørt Giro d’Italia, og senest kørte Gran Tour i Tour de France 2016.

“Matti havde nogle sygdomsproblemer i starten af klassikersæsonen. Lægerne gjorde et godt stykke arbejde med at få ham tilbage på rette kurs og reddede hans klassikersæson. Men da han ikke har kørt alle brostensklassikerne har han mere tilbage i tanken. Dette skal vi bruge. At have et ældre hoved i en ung trup er vigtigt”, forklarer sportsdirektør på EF Education First Pro team Charly Wegelius om udtagelsen af Breschel.

Vil du vide alt om Giro d’Italia, så køb bogen La Corsa Rosa – Historier fra et cykelløb.