Lazio-tilhængere anmeldt for racisme

Fodboldklubben Milan har anmeldt fodboldklubben Lazio for at deres tilhængere har sunget racistiske sange og lavet abelyde i forbindelse med et opgør mellem de to klubber onsdag.

Sangene og lydene var rettet mod Milan-spillerne Franck Kessié fra Elfenbenskysten og franske Tiemoué Bakayoko.

“Det var hjerteskærende at overvære så vigtig en sportsbegivenhed på vores stadion, mens abelyde og racistiske fornærmelser blev råbt fra tilskuerpladserne”, siger Milans bestyrelsesformand Paolo Scaroni ifølge AFP.