Fransk sejr i italiensk cykelklassiker. Cort bedste dansker

Franske Julian Alaphilippe fra det belgiske Deceunick Quick Step team sejrede lørdag, da sæsonen med de store cykelklassikere for alvor blev indledt med udgave nr. 110 af italienske Milano-Sanremo.

Alaphilippe vandt spurten i frontgruppen foran belgiske Oliver Naesen fra Ag2r teamet og den tidligere verdensmester Michael Kwiatkowski fra Polen og Team Sky.

Magnus Cort fra Astana blev bedste dansker som nr. 15. Cort blev nr. to i spurten i hvad der kan betegnes som hovedfeltet. Søren Kragh Andersen fra Sumweb blev nr. 52, Jonas Gregaard fra Astana nr. 98, Christopher Juul Jensen fra Mitchelton-Scott nr. 113 og Mads Würtz Schmidt fra Katusha nr. 132.

Casper Pedersen fra Sunweb udgik grundet sygdom.