Fremad Amager henter russisk angriber

NordicBetLiga-klubben Fremad Amager har skrevet kontrakt med 20-årige russiske Anton Googe.

Anton Googe er en frontangriber med stærk fysik, som først og fremmest har fokus på at få afsluttet, både i feltet og udefra. Dette skriver Fremad Amager på Facebook.

Cheftræner Vali udtaler om sin nye mand på toppen: ”Med tilgangen af Anton får vi et ekstra våben i angrebskæden. Jeg har fulgt ham tæt i hans aktioner under træning, hvor jeg har set en sulten spiller. Han er klar til at gribe chancen og er ikke bange for at få afsluttet. Jeg har tidligere sagt, at vi skal score nogle flere mål, og det er her at Anton skal bidrage. Han finder nogle gode rum på den sidste tredjedel af banen og er en snedig angriber.”