Diverse sport

Tour de France-etapevinder fra 2000 død

Tidligere Kelme-rytter og vinder af den store bjergetape til Hautacam i Tour de France 2000, spanske Javier Otxoa, er død.

Otxoa kørte på Kelme fra 1997. Han nåede også at køre Giro d’Italia. Kort efter Tour-etapesejren blev det også til sejr i det spanske GP Villafranca de Ordizia.

Blot et halvt år efter etapesejren i Tour’en blev Javier Otxoa og hans tvillingebror, Ricardo, påkørt af en bilist under træning. Ricardo døde. Javier overlevede ulykken, men lå i koma i adskillige måneder derefter og var blevet stærkt handicappet. Otxoa kom dog tilbage og vandt to medaljer ved Para-OL i Athen 2004.

Otxia blev blot 43 år. Han døde efter længere tids sygdom.